Kære alle
Fredag annoncerede statsministeren nye restriktioner, som rammer foreningslivet hårdt. Forsamlingsforbuddet sænkes blandt andet til 10 personer fra mandag d. 26/10 og fire uger frem.
Et stort lyspunkt er dog, at børn og unge fritages for det sænkede forsamlingsforbud. For børn og unge under 21 år fastholdes forsamlingsforbuddet på 50 personer inkl. evt. ansvarlige personer, som er ældre end 21.
Derudover er der indført krav om mundbind alle offentligt tilgængelige steder indendørs. Det gælder også idrætsfaciliteter – dog ikke under selve idrætsaktiviteten. Kravet om mundbind gælder fra d. 29/10 og fire uger frem.
Vores klubhus er lukket ned i et begrænset omfang – toiletter og omklædningsrum kan anvendes. Derudover serveres der fra kioskens luge mod kampbanen
Vi er glade for, at børn og unge under 21 år konkret fritages fra reglerne om forsamlingsforbuddet på 10 personer, og en større del af vores idrætsaktiviteter kan således fastholdes på uændrede vilkår.
Derudover gælder muligheden for op til 500 siddende tilskuere fortsat, hvis man overholder de tilhørende restriktioner.
HUSK selv og tage stole med hvis muligt
De nye restriktioner rammer foreningsidrætten hårdt, og vi ved, at det giver udfordringer i hverdagen og ekstra arbejde for alle vores frivillige ildsjæle, som hver eneste dag knokler for at gennemføre corona-tryg træning. Det håber vi, at I vil fortsætte med. Vi håber også byen, sponsorere og andre fortsætter med og hjælpe med og støtte hinanden – sammen lokalt er vi stærke
I Langå IK bakker vi op om myndighedernes retningslinjer og tiltag i kampen mod de stigende smittetal. Vi fortsætter med at rådgive jer og vores medlemmer til at fastholde fællesskaberne med respekt for de nye regler og retningslinjer.
Pt. afventer vi dog de mere specifikke retningslinjer fra Kulturministeriet, som vi forventer at modtage i løbet af de kommende dage.
Weekendens kampe bliver spillet som planlagt
I finder en oversigt over de gældende og nye COVID19-tiltag her: coronasmitte.dk
Pas på hinanden
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Morten Laursen
Formand
Langå Idrætsklub