Lørdag d. 24. februar havde LIK U15/16 trænerteamet arrangeret et indendørs stævne i Langå Hallen, hvor 3 andre klubber var inviteret til at deltage hver med to hold. Alle hold spillede 3 kampe i indledende pulje, hvorefter holdene blev fordelt i A og B pulje, med 3 kampe mere til hvert hold.

Vi havde pengepræmier til 1 og 2 pladsen i pulje A samt sponsorpræmier til 1 og 2 pladsen i pulje B.

Vi havde booket Karsten Thorsen til dommerposten og havde fået 4 forældre til at sidde ved tidtagningsbordet og annoncere kampene.

En rigtig god dag med masser flot fodbold og intense kampe.

Da stævnet var slut kl. 15.30 fortsatte U15/16 spillere/trænere med social hygge i gammel juniorklub – med FIFA spil på PlayStation og fodtennis i hallen – begge dele med forældre sponserede præmier.

Spillere/trænere overnattede på Loftet. Arrangementet sluttede søndag kl. 9 efter morgenmaden.

Susanne/Jan i Langå Idrætscenter sørgede for aftensmad og morgenmad, og derudover havde forældrene sponsoreret forskellige lækkerier til hele aftenen.

På vegne af LIK U15/16

Jette Hougaard, Holdleder